De fleste vælger at tage til København, når der skal shoppes og findes jakkesæt, for det er her mulighederne er klart flest. Du kan sagtens tage i Magasin og tjekke en masse mærker, men du kan ikke være sikker på at få den perfekte service og så er det meget de klassiske mærker, der findes i udvalget.

Det kan være en løsning for nogle, men ønsker du at få hjælp til at finde det rette jakkesæt, når det kommer til farve, pasform og din stil, bør du helt sikkert besøge specialister på området. Vi kan særligt anbefale 2 butikker, du bør kende til i København.

Jakkesæt forhandlere i København

Vælg specialister på området

Hvorfor så vælge specialister på området? Det giver dig en anden tryghed og oplevelse, ligesom du kan få en masse informationer og bonustips undervejs. Samtidig er deres udvalg typisk differentieret, så du får andre mærker og designs at vælge imellem. Og arbejdes der kun med jakkesæt og fin herrepåklædning, har man bare en anden mulighed for at fordybe sig i området. Og det kan du mærke som kunde!

Det kan ligeledes være du leder efter en smoking, kjole & hvidt sæt eller lækkert tilbehør til jakkesættet. Skal der først sammensættes en stil, kræver det en del af ekspedienten. Vi præsenterer dig her for 2 steder, der bør overvejes.

Herrernes Magasin by David K

De fleste kender nok David Krarup fra utallige fremtrædener på landsdækkende tv, hvor han giver danske mænd modetips på forskellige områder. Det kan være om festtøj, bryllupstøj eller hvordan man binder en butterfly. Han ved en masse om herremode og de øvrige ekspedienter i butikken på Nørregade 20, har samme gode kvalitet.

Det er en mindre, men rigtig hyggelig butik med alt hvad du behøver som mand. Jakkesæt, smoking, butterfly, slips, pæne sko og meget mere. Vi anser Herrernes Magasin by David K som én af de førende specialister i København, inden for herrepåklædning. Ja faktisk i hele Danmark!

Se mere på Herrernesmagasin.dk.

DANIEL

DANIEL butikken ligger i Hørsholm, så du skal køre lidt ekstra, men det er køreturen værd. Specielt hvis du skal klædes på til bryllup, rund fødselsdag eller lignende. Butikken har et bredt udvalg og fantastisk betjening, der både er underholdende, imødekommende og yderst kompetent.

De har italienske topmærker, du ikke finder alle de normale steder som Magasin, Illum etc. Det er ét af de områder, hvor de adskiller sig. Samtidig er det ikke umuligt at få rabat, hvis du køber stort ind. Det giver altid en god fornemmelse som kunde og en følelse af, man får værdi for pengene.

Det er ikke fordi DANIEL er de mest promoverede, men det behøver de heller ikke, for deres udvalg og service sælger lidt sig selv.

Se mere på www.daniel.dk.

Troelstrup

Modsat Herrernes Magasin sælger Troelstrup ikke kun jakkesæt, blazere, habitter og tilbehør, men også undertøj, mindre formelt tøj, overtøj, sandaler og så videre. Alligevel er der et elegant udvalg inden for både bryllupstøj, smokings, både skjorter og smokingsskjorter og alle de accessories, du får brug for at se stilfuld ud.

Udvalget holder sig mere til de traditionelle farver og designs. Butikken ligger på Vester Voldgade 5. De to butikker ligger altså relativ tæt på hinanden, hvis du ønsker at besøge begge.

Magasin

Endnu en mulighed er Magasin, som alle kender. Her er der et bredt udvalg, og desuden er der mulighed for at se og prøve mange forskellige mærker. Magasin yder også god kundeservice, selvom der kan være travlt især i julesæsonen.

Er du i tvivl om, hvor mange penge, du har tænkt dig at bruge på dit jakkesæt, og vil du gerne prøve lidt forskellige prisklasser, er det en god idé at gå en tur i Magasin. Der er butikker forskellige steder i København, både ved Kongens Nytorv, i Fields og i Lyngby.

Du skal bare ikke forvente, at du altid får samme kompetente vejledning som hos de to første, da de er mere specialiserede inden for jakkesæt og den finere herrepåklædning. Men belejligt, hvis du alligevel er en tur i Magasin.